Investér i dine medarbejderes sundhed
- en investering i virksomhedens
succes!

Når mennesker trives, performer de bedre.
Et sundt arbejdsmiljø styrker engagementet, reducerer sygefraværet og skaber højere arbejdsglæde.
Hos Corell Flow ser vi sundhed som en
forretningskritisk ressource – og hjælper jer med at gøre trivsel til en integreret del af jeres strategi.

Sunde medarbejdere. Stærke resultater. Langtidsholdbar kultur.

Sundhedstjekket

Et strategisk sundhedsboost til jeres arbejdsplads

Corell Flow tilbyder et helhedsorienteret sundhedstjek, der løfter både trivsel, energi og performance i organisationen.
Det er mere end et tjek. Det er et sundhedsinitiativ, der skaber reel forandring både fysisk, mentalt og kulturelt.

Hvorfor investere i et sundhedscheck?

  • Styrker trivsel, energi og motivation

  • Reducerer sygefravær og forebygger stress

  • Understøtter employer branding og fastholdelse

  • Giver ledelsen konkrete sundhedsdata til strategiske beslutninger

  • Skaber en bæredygtig arbejdskultur med sunde vaner

Sådan foregår et sundhedstjek

  1. Digital onboarding kick off

    Alle medarbejdere får tilsendt en mail med tilmeldingslink, hvorefter onboarding programmet starter og sikre at alle bliver velinformeret og får booket tid til sundhedstjekket - I er beslutningstagerne, mens Corell Flow driver opgaven.  

  2.  Individuelt sundhedstjek (30 min. pr. medarbejder)

    Et evidensbaseret 360° sundhedstjek udført på arbejdspladsen, der giver et dybt, men letforståeligt indblik i medarbejdernes sundhed.

    Sundhedstjekket indeholder:
    ✓ Blodtryk & puls
    ✓ Kolesterol (Total/HDL/LDL) & triglycerider
    ✓ Blodsukker
    ✓ Kropsanalyse (fedtprocent, muskelmasse, organfedt, væskebalance, knoglemasse, metabolisk alder)
    ✓ Grebsstyrke & Fysiske benchmark-tests (styrke, balance, funktionalitet)
    ✓ Digital sundhedsprofil med trivsel, søvn, kost, stress & WHO-5

  3. 1:1-samtale (30 min pr. medarbejder)

    Opfølgende 1:1 samtale efter sundhedstjekket med en professionel sundhedskonsulent, der hjælper medarbejderen med at:

    • forstå sine sundhedsdata og deres konsekvenser for fremtiden

    • arbejde med konkrete mål, der passer ind i hverdagen

    • få mere energi og mentalt overskud

    • optimere kost, bevægelse, søvn og stresshåndtering

    • forebygge livsstilssygdomme

  4. Ledelsesrapport: data, der kan handles på

    En anonymiseret rapport, der giver virksomheden et klart overblik over:

    • stressniveauer

    • trivsel og energi

    • søvnmønstre

    • kost- og bevægelsesvaner

    • fysisk form og sundheds nøgletal

    Rapporten indeholder konkrete anbefalinger, og kan bruges direkte til ESG-rapportering og arbejdsmiljøstrategi.

Pris afhænger af antal medarbejdere.
Kontakt os for et skræddersyet tilbud.

Sundhedsforløbet + certificering

Dette forløb er for virksomheder, der ønsker at løfte sin virksomhed til nye højder ved at investere i sine medarbejdere. Dette sundhedsforløb skaber ikke kun bevidsthed, men også forandring, som kan måles direkte på bundlinjen og i hverdagen. 

Ved gennemførelse modtages et sundhedscertifikat, som kan anvendes direkte i jeres ESG regnskab.   

Resultater fra virksomheder, der har været gennem et sundhedsforløb viser:

  • Reduktion af stress med 10 % 

  • Øget ugentlig motion med 21 %

  • Forbedring af kost og søvn med over 10 %

  • Øget energiniveau med 11% 

  • Lavere fedtprocent og kolesterol 

  • Reduktion af egne smerter med 32 %

  • Øget trivsel med 15 %

Se her udtalelser fra virksomheder, der har gennemgået et sundhedsforløb.

Det unikke ved Corell Flow er den strategiske sammensætning af tre nøgleelementer:

  1. Data & 360° digitale sundhedsprofiler

    Gør sundhed og trivsel målbare gennem vitale målinger og sundhedsprofiler. Ledelsen får indsigt i medarbejdernes søvn, kost, fysiske aktivitet, stress og trivsel – og kan følge udviklingen over tid med mulighed for at handle proaktivt.

  2. Fælles sundhedsevents

    Gør sundhed til et fælles projekt og styrker samarbejdet på tværs af afdelinger. Det motiverer, engagerer og skaber en stærkere virksomhedskultur.

  3. Månedlige 1:1-samtaler med sundhedskonsulenter

    Giver medarbejderne personlig støtte til at finde realistiske og bæredygtige løsninger til mere energi, trivsel og balance i hverdagen – som direkte understøtter virksomhedens performance. Medarbejdere booker selv, og kan både foregå i eller udenfor arbejdstid. 

Med dette 3-måneders sundhedsforløb tilbydes jeres virksomhed en helhedsorienteret indsats, der forener individuel trivsel med organisatorisk udvikling.

Samtidig styrkes employer branding og talentfastholdelse – for virksomheder, der investerer i sundhed, tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere.

Pris afhænger af antal medarbejdere.
Kontakt os for et skræddersyet tilbud.

Temadage og workshops

En praksisnær og motiverende workshop, der på 1–2 timer giver jeres medarbejdere et skærpet fokus på mental robusthed, vedvarende energi, sunde vaner og trivsel – og hvorfor det hele menneske er en vigtig del af et bæredygtigt arbejdsliv. Formatet kombinerer faglig viden, refleksion og uformelle øvelser – og kan tilpasses alt fra fyraftensmøder til interne arrangementer.

Indholdet spænder fra stresshåndtering og fokus på søvn, kost og bevægelse, til hvordan små daglige greb – som bevidst vejrtrækning og nærvær – kan skabe mærkbare forandringer i både energi og samarbejde. Der serveres energigivende smagsprøver undervejs for at gøre sundhed sanselig og konkret.

Udbytte for virksomheden:

  • Styrket trivsel og fællesskab
    Skaber et mere bevidst arbejdsmiljø, hvor medarbejderne støtter hinanden i at prioritere sin sundhed.

  • Mindre stress og færre sygedage
    Viden og værktøjer til at mindske pres og fremme mental sundhed i hverdagen.

  • Langtidseffekt i kulturen
    Workshoppen skaber refleksion og handlekraft, hvor formålet er at præsentere sunde vaner der er nemme for jer at forankre i hverdagen.

Forankring i hverdagen: Redskaberne kan nemt integreres i eksisterende processer, så de får en varig effekt på arbejdspladsen.

Tema og fokusområder:

Et bæredygtigt arbejdsliv anno 2026 - Sundhed som et strategisk værktøj (se uddybende oplæg her).

Virksomhedens problemstillinger.

Jeres medarbejdere er kernen i virksomheden – de tager både krop og sind med på arbejde og hjem igen. Hos Corell Flow ser vi på det hele menneske og tilbyder rådgivning og motivation, der skaber flow i alle livets facetter – både her og nu, og på den lange bane.

  • Forskning viser, at et sundt arbejdsmiljø og fokus på medarbejdernes velbefindende kan føre til 28 % færre sygedage og dermed lavere omkostninger for virksomheden.

    Kilde: pmc.ncbi

  • Forskning viser, at der er en direkte sammenhæng mellem medarbejdertrivsel og produktivitet. Virksomheder med høj medarbejdertrivsel oplever ofte lavere sygefravær og 35 % højere medarbejderengagement og produktivitet.

    Kilde: psico-smart

  • Studier viser, at medarbejdere med høj arbejdsglæde kan have op til 31% mere produktivitet end deres kollegaer med lavere arbejdsglæde. Samtidig viser det også, at arbejdspladser med en høj grad af arbejdsglæde kan have op til 37 % mere salg.

    Kilde: hbr.org

    Trivsel på arbejdspladsen er forbundet med lavere sygefravær og medarbejderomsætning, hvilket resulterer i øget produktivitet og lavere omkostninger for organisationen (Spreitzer, G., & Porath, C. (2023). Creating a Positive Work Environment. Harvard Business Review.)

  • En positiv medarbejderoplevelse og kultur er afgørende for at tiltrække og fastholde talent i virksomheden.

    Kilde: deloitte.com

Corell Flow bringer sundhedsforståelse ind i ledelsesrummet og hjælper virksomheder med at øge performance, mindske sygefravær og opbygge en bæredygtig arbejdskultur.
Med afsæt i funktionel sundhed, stresshåndtering og vaneændringer har vi et skarpt blik på de menneskelige værdier, som i sidste ende er nøglen til virksomhedens succes.

Vi arbejder helhedsorienteret på både individ- og organisationsniveau med seks konkrete fokusområder: kost, søvn, mental balance, væske, bevægelse og vejrtrækning.
Disse elementer er afgørende for at skabe både fysisk og mental balance – og dermed en stærkere, mere modstandsdygtig arbejdsplads.

Hvorfor det virker:
Når vi arbejder med både krop og sind, skabes varig forandring i en travl hverdag.
Et eksempel: En kundevirksomhed reducerede antallet af stressrelaterede sygemeldinger markant, blot ved at indføre simple vejrtrækningsøvelser og forbedrede kostvaner i hverdagen.

Corell Flow sikrer, at både ledelse og medarbejdere fastholder motivationen og udviklingen – så mennesker trives og forretningen styrkes.

  • “Freja faciliterede en fantastisk session for hele teamet. Vi indledte med et blidt morgenflow på standen med masser af inspirerende stillinger og stræk til kontor-ømme skuldrer og nakker. Hele teamet groundede med en guidet meditation og fik lært forskellige åndedrætsøvelser – lige til at implementere i en travl hverdag. Freja havde anrettet en lækker morgenmad med greeniebowl, kombucha og flowbites, som vi kunne nyde, mens hun inspirerede os til sundere og mere bæredygtige kost- og søvnvaner. Vi giver Freja vores varmeste anbefalinger.”

    Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune

  • "Jeg har netop afsluttet et 3-måneders sundhedsforløb tilbudt gennem min arbejdsplads, og jeg kan ærligt sige, at det har været en både øjenåbnende og motiverende oplevelse. Forløbet har givet mig et solidt skub i den rigtige retning – ikke kun fysisk, men også mentalt, når det kommer til at tage ansvar for min egen sundhed og trivsel."

    Anonym (medarbejder)

  • "Allerede fra starten blev vi mødt med et stærkt fokus på motivation. Det handlede ikke om hurtige resultater eller stramme kostplaner, men om at finde ud af hvorfor man vil ændre noget – og bruge dét som drivkraft. Det gjorde en stor forskel for min tilgang og gav mig lyst til faktisk at gøre en indsats for min krop og mit velbefindende."

    Anonym (medarbejder)

  • "Et af de helt store plusser ved forløbet var de konkrete værktøjer, vi fik stillet til rådighed. Der var alt fra motionsplaner og opskrifter til mentale øvelser, søvnrådgivning og tidshåndtering. Det hele var tilpasset en travl hverdag – hvilket gjorde det realistisk at implementere i praksis. Herudover var det en bonus, at meget af forløbet kunne forgå på arbejdspladsen."

    Anonym (medarbejder)

  • "Det mest værdifulde for mig personligt har været den individuelle support. Hver deltager havde mulighed for samtaler med en sundhedscoach, og her blev jeg mødt med forståelse, nysgerrighed og konkret vejledning, uanset hvor mit udgangspunkt var. Under forløbet blev der stillet konkrete mål, som var udfordrende uanset hvilket udgangspunkt den enkelte deltager havde. Alle målene blev taget seriøst, og jeg følte en stor support til at opnå netop mine mål."

    Anonym (medarbejder)

  • "Alt i alt har forløbet været en stor positiv indvirkning på min måde at leve livet på – både fysisk og mentalt. Jeg går herfra med mere energi, bedre vaner og en ny tro på, at jeg kan tage vare på min krop på en bæredygtig måde. Jeg kan varmt anbefale det til alle, der gerne vil gøre noget godt for sig selv – uanset hvor man starter fra."

    Anonym (medarbejder)

Corell Flow arbejder/har arbejdet med…

Corell Flow har arbejdet med en alsidig palette af virksomheder.
Her er et udsnit af dem: